BT, Af Claus Henriksen
På Henriette Hørlücks Skole i Odense gør de tingene lidt anderledes. De underviser lidt anderledes. De vælger fag lidt anderledes. Og de giver børnene en lidt anderledes opfattelse af, hvad det egentlig vil sige at gå i skole. "Skolen må ikke ligne en institution", siger Henrik Nannestad Jørgensen, der sidste år overtog hvervet som bestyrer af den 129 år gamle privatskole efter sin far. Det gør den heller ikke. Hele skolen er fyldt med ting og objekter. For eksempel i musiklokalet, hvor 4.a under ledelse af deres fransklærer Hubert Trigalo har kastet sig ud i en stime af franske sange. Her hænger mannequindukker, gasmasker, vejskilte og en sand kaskade af andre objekter oppe under loftet. "Hver enkelt klasseværelse har sin egen udsmykning," forklarer Henrik Jørgensen. "Vi vil give eleverne en fornemmelse af, at lokalerne her - i hvert fald for en periode - er deres egne. Og vi har aldrig problemer med graffiti eller lignende."
De to påskepyntede børnehaveklasser er en historie helt for sig selv. Børnene lærer nemlig engelsk allerede fra børnehaveklassen. "Når de får sprog tidligt, så er det ligesom idræt," siger den 27-årlige engelsk- og fransklærer Christophe Allo, der oprindeligt er fra det keltiske Bretagne i Nordfrankrig. "Det er meget afslappet. Børnene får engelsk ind med leg og sang, og de morer sig," siger Christophe Allo og griner: "Lærerne skal underholde. Og når jeg har engelsk med de små, er jeg en stor klovn."
Fransklæreren Hubert Trigalo er 49 år og fra Paris. Han har boet i Danmark i 25 år og de seneste elleve år har han undervist på Hørlücks Skole. "I 4. og 5. klasse synger og leger vi meget i fransk-timerne. Børnene skal lytte og læse. Det gør ikke så meget, hvis de skriver en masse fejl, for det kommer vi til senere," forklarer Hubert Trigalo.
"Det gælder for børnene om at blive dus med sproget og dus med læreren," siger fransklæreren. Hubert Trigalo fortæller om en episode i januar, da 40 børn var på tur i en fransk landsby blandt 800 lokale: "Eleverne viste virkelig, at de er åbne, og at de tør. De gik rundt i byen og begik sig på fransk og engelsk. Jeg blev stoppet af flere af beboerne, der måtte høre, hvor i al verden de børn dog kom fra".
"Vi må ikke glemme vores primære medie: bogen," siger skolebestyreren.
"Bogen kan give børnene en ubeskrivelig glæde. Derfor er vi ved at bygge vores bibliotek om, så børnene kan gå op og sidde i nogle bløde sofaer og fordybe sig alene eller sammen med andre," forklare han.
Historien og fortællingen bliver vægtet meget højt på Hørlücks Skole, og Henrik Jørgensen underviser selv de små i noget, de kalder "anskuelse". "Vi lærer børnene at værdsætte en god historie. De skal kunne fortælle historier, også fra det virkelige liv, for det er med til at skabe kontakt til andre mennesker," siger bestyreren og fortsætter: "Når børnene forlader skolen, er de i besiddelse af lidt stil sammen med alt det andet, de måtte have lært. Vi prøver at få lysten til at overvinde angsten. Det skal være sjovt at komme i skole. Det kræver en ordentlig omgangstone," forklarer Henrik Jørgensen. En måde at opnå det på er ved at gribe ind, hvis børnene ikke taler ordentligt til hinanden. "Hvis der er en god stemning blandt eleverne, så er der ingen grænser for, hvad de kan lære."
