Henriette Hørlücks Skole logo

Tilsynserklæring for skoleåret 2021/2022:

Ifølge ”Lov om friskoler og private grundskoler” er alle frie grundskoler underlagt tilsyn. Den enkelte skoles bestyrelse og forældrekreds vælger selv en af to mulige tilsynsordninger: Ordningen med eksternt tilsyn af en certificeret tilsynsførende eller ordningen med selvevaluering. Forælædrene på skolen har valgt en ekstern tilsynsførende Ebbe Forsberg, Virum, som er valgt for to år.

1. Skolens navn og skolekode

Skolekode: 461042

Skolens navn:

Henriette Hørlücks Skole

1.1 Navn på den eller de tilsynsførende

Ebbe Forsberg 

2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg samt i hvilke klasser og fag, tilsynet har overværet undervisningen, på de enkelte datoer.

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

 

Dato

Klasse

Fag

Fagområde

Tilsynsførende

03-11-2021

4. klasse

Dansk

Humanistiske fag

Ebbe Forsberg 

03-11-2021

8. klasse

Biologi

Naturfag

Ebbe Forsberg 

03-11-2021

3. klasse (P2)

Dansk

Humanistiske fag

Ebbe Forsberg 

03-11-2021

6. klasse (S7)

Billedkunst

Praktiske/musiske fag

Ebbe Forsberg 

03-11-2021

6. klasse (S7)

Engelsk

Humanistiske fag

Ebbe Forsberg 

03-11-2021

1. klasse

Dansk

Humanistiske fag

Ebbe Forsberg 

04-11-2021

8. klasse

Projekt

Praktiske/musiske fag

Ebbe Forsberg 

04-11-2021

7. klasse

Matematik

Naturfag

Ebbe Forsberg 

04-11-2021

8. klasse

Historie

Humanistiske fag

Ebbe Forsberg 

04-11-2021

8. klasse

Engelsk

Humanistiske fag

Ebbe Forsberg 

04-11-2021

10. klasse (S11)

Matematik

Naturfag

Ebbe Forsberg 

04-11-2021

8. klasse

Kristendomsku ndskab

Humanistiske fag

Ebbe Forsberg 

04-11-2021

8. klasse

Teknologi/desig

Praktiske/musiske

Ebbe Forsberg 

 

 

n (valgfag)

fag

 

04-11-2021

8. klasse (S9)

Science

Naturfag

Ebbe Forsberg 

07-04-2022

4. klasse

Klassens time (ART)

Humanistiske fag

Ebbe Forsberg 

2.1 Beskrivelse af tilsynsbesøg

Henriette Hørlücks Skole er grundlagt i 1870 og fejrer i august 2022 sin 150 (& 2) års fødselsdag. Oprindelig var skolen en forberedelsesskole til Odense Katedralskole, der ligger på nabomatriklen. Siden har den udviklet sig til en moderne og meget velfungerende skole, der på overraskende vis kombinerer en klassisk humanistisk pædagogisk tradition med en international, mangfoldig skoleafdeling, og hvor der i begge afdelinger også lægges stor vægt på naturfaglig dannelse. De fem skolebygninger danner hver for sig sin egen visuelle form med vidt forskelligt udtryk og indhold. Også i indeværende skoleår har det været en stor fornøjelse at besøge Henriette Hørlücks Skole. Overalt er der livlige børn/unge og dedikerede lærere og pædagoger. Som gæst kan det være lidt af en labyrint at finde rundt i, men for børn og unge må det være pragtfuldt altid at kunne finde et hjørne eller en afsides gang, hvor man kan lege eller snakke i fred. Eller bare gemme sig lidt. Heldigvis hjælper alle til, hvis man farer vild eller faldet i staver over en gammel plakat, en figur, et maleri eller en reproduktion og alskens anden tingeltangel. Det visuelle indtryk er meget stærkt og med til at sætte dagsordenen for skolens virksomhed:

kærlighed til kunst, kultur og historie samt klassisk dannelse. Samtidig er skolen meget orienteret mod moderne teknologi og har tætte bånd til de lokale hightech-virksomheder indenfor blandt andet robotteknologi. En mindre del af tilsynet var planlagt således, at lærerne ikke vidste, hvilke klasser der fik besøg, omend datoen for tilsynet var kendt på forhånd. Nogle klasser havde et tilsyn, der varede en lektion, medens andre klasser kun blev besøgt i kortere tid. På den måde kom jeg ud til flere klasser og fik et bredere indtryk af undervisningen. Jeg har drøftet undervisningsplaner samt valg af undervisningsmaterialer med lærerne. I en analyse af grundskolernes undervisningseffekt ligger Henriette Hørlücks Skole særdeles flot, ikke mindst set i lyset af, at en del elever har en fremmedsproglig baggrund. Praktisk talt alle eleverne fortsætter på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, ofte efter et ophold på en ungdomsskole eller et studieophold i udlandet. Der er altid mange spændende aktiviteter på skolen. Etableringen af Odense International School i 2011 har haft en særdeles gunstig indflydelse på hele skolens virksomhed, idet der er blevet ansat mange lærere med international uddannelse og erfaring. De internationalt uddannede lærere underviser også i den danske afdeling, hvilket er med til at give et frugtbart og mangfoldigt pædagogisk miljø. Det tætte samarbejde med Odense Musikskole samt de mange aktiviteter med besøg af foredragsholdere og gæstelærere gør skoledagene levende og meget inspirerende for eleverne. Aktivitetsplanen er på den måde spækket med spændende og indholdsrige aktiviteter for alle elever. Bygningen i Slotsgade, som rummer eleverne fra 7. - 9. årgang (8. i – 11 i.) samt en række faglokaler, har haft stor betydning for skolens udvikling. I de seneste skoleår er samtlige naturfagslokaler i Slotsgade blevet gennemgribende renoveret. Alle faglokaler i geografi, biologi, fysik og kemi er helt nyindrettede og forsynet med nyt udstyr. Henriette Hørlücks Skole summer af spændende aktiviteter hver dag fra morgen til eftermiddag. I klasserne bliver man mødt med interesse og venlighed. Det overordnede indtryk af den daglige undervisning er meget positivt. Lærerne er rutinerede og engagerede, og alle elever synes at være optagede af stoffet. Jeg ser en god variation i undervisningsformer og -metoder. Skolen følger forenklede fælles mål, og eventuelle fravigelser er beskrevet i årsplaner og undervisningsplaner.

3. Foregår undervisningen udelukkende på dansk i alle fag, sprogfag undtaget?

Nej

Efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 2, stk. 3 er undervisningssproget i en fri grundskole dansk, dog er undervisningssproget i de tyske mindretalsskoler tysk. § 6 a Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale, dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk.

3.1 Hvis nej: Har skolen fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk af undervisningsministeren, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 2 stk. 3

Engelsk

3.1 Uddybning

I 2011 fik skolen undervisningsministeriets tilladelse til at åbne Odense International School som en international engelsksproget skoleafdeling, der nu har godt 200 elever og er fuldt årgangsdelt. Den følger Cambridge International Examinations, og hertil kommer, at alle internationale elever modtager en velstruktureret og målrettet undervisning i dansk, som er opdelt i 3 niveauer, hvor eleverne indplaceres efter danskkundskaber.

4. Står undervisningen inden for det humanistiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

4.1 Uddybning

Undervisningen i de humanistiske fag er præget af mangeårige traditioner og stærke humanistiske værdier. Skolens leder underviser i indskolingen i antikkens og den nordiske mytologi. De klassiske myter om aser og jætter er blevet genfortalt på skolen i generationer. Skolen følger forenklede fælles mål og har på hjemmesiden præciseret, hvordan og i hvilke fag og emner, skolen afviger fra fælles mål. Årsplaner og undervisningsplaner i de enkelte fag er velbeskrevne. Tidlig sprogundervisning - ofte af indfødte lærere - har altid været skolens særkende. Der undervises i engelsk fra børnehaveklassen, fransk fra 4. klasse og tysk fra 5. klasse.

5. Står undervisningen inden for det naturfaglige fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

5.1 Uddybning

Skolen har gennem de seneste år investeret mange resurser i udbygning af undervisningen i naturfagene. Naturfagslokalerne fysik/kemi, geografi og biologi løbende blevet gennemrenoveret. Således er der nu et stort biologi/geografilokale samt to fysik/kemi-lokaler. Hertil kommer et fuldt udrustet fysiklokale på 2. salen. Samtidig blev stort set alt fysik/kemi/biologiudstyr udskiftet. Også natur/tekniklokale for 1. til 4. klasse (tidligere fysik/kemilokale) er blevet renoveret og ført up to date. Mere fleksibelt og uden faste borde og stole,  men i stedet trapper, hvor børnene både kan sidde, stå og arbejde. De senere år har på den måde budt på en stærk satsning og opprioritering af det naturfaglige område. Endvidere modtager eleverne også undervisning i robotteknik og automation, og der er et tæt samarbejde med lokale techvirksomheder og Syddansk Universitet.

Lærerne er meget veluddannede, og flere har en videreuddannelse eller en universitetsuddannelse. Undervisningsplanerne i natur/teknik er ajourført.

6. Står undervisningen inden for det praktisk-musiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

6.1 Uddybning

Der findes næppe nogen skole i Danmark, hvor det visuelle udtryk er mere stimulerende for eleverne. Ved siden af undervisningen i idræt, musik mm. har eleverne adgang til Odense Musikskole og mange andre tilbud, blandt andet kurser i oliemaling. Overalt prydes væggene af alle former for kunst, herunder værker skabt af eleverne. Skolen indførte for år tilbage et valgfag kaldet teknologi og design i 5. og 6. klasse. Dette videreføres i 7. og 8. klasse som obligatorisk valgfag med afsluttende prøve iht folkeskolens fælles mål. De praktisk/musiske fag er således højt prioriteret på alle niveauer. Der afholdes en teaterfestival, som afvikles på fransk, tysk og engelsk.

7. Står elevernes standpunkt i dansk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

7.1 Uddybning

Jeg har overværet undervisningen i dansk i indskolingen og mellemtrinnet, både på den danske og den internationale afdeling. En levende og velorganiseret undervisning, hvor første tema var substantivers flertalsendelser efterfulgt af gennemgang af digte af H C Andersen. Der var en god kontakt mellem lærer og elever, en glad og humoristisk atmosfære. Dansk i den internationale afdeling lægger stor vægt på sprogforståelse, idiomer og evnen til at læse og skrive. Som nævnt er undervisningen i dansk på OIS opdelt på 3 niveauer, baseret på elevernes forudsætninger.

8. Står elevernes standpunkt i matematik mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

8.1 Uddybning

Undervisningen i matematik er levende og varieret. Eleverne løser opgaver på differentieret niveau, og de arbejder enkeltvis eller i mindre grupper. Undervisningsplaner og prøveresultater er meget tilfredsstillende. I 4. - 6. klasse lærer eleverne også kodning. I år besøgte jeg klasser i udskolingen både i den danske afdeling og i OIS. Begge steder fremragende formidling, og langt de fleste elever var aktive.

9. Står elevernes standpunkt i engelsk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja

9.1 Uddybning

Skolens internationale afdeling (OIS) samt de mange lærere med international engelsksproget baggrund bevirker, at undervisningen i engelsk er på et højt niveau, hvilket dokumenteres når jer overværer undervisningen og gennemgår undervisningsplaner og prøveresultater.

10. Fører skolen til prøve i historie?

Ja

10.3 Uddybning

Viden om vores fælles historie er centralt for skolens stærke humanistiske tradition. Eleverne undervises i Nordens og oldtidens sagn og myter, og jeg har overværet levende undervisning i lokal- og industrihistorie. Skolens bygninger er historiske artefakter, og ved deres blotte fremtræden minder de eleverne om, at her er historien og traditionen nærværende. Eleverne er gennemgående optaget af det visuelle indtryk.

11. Står skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

Ja

11.1 Uddybning

Skolens samlede undervisningstilbud står efter min klare opfattelse ud fra en helhedsvurdering på alle punkter mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I indskolingen udfoldes der store bestræbelser på at lære alle elever at læse, skrive og forstå dansk uanset deres sproglige forudsætninger. Hovedparten af eleverne kommer fra hjem med veluddannede forældre, der bakker op om skolen og lærerne. Elevernes resultater ved den interne evaluering og prøveresultaterne efter 9. klasse er særdeles tilfredsstillende. Hertil kommer, at der i 1. og 2. klasse er tolærerordning i det store flertal af lektionerne.

12. Forbereder skolen efter sit formål og i hele sit virke eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre?

Ja

12.1 Uddybning

Det er en klassisk dansk privatskole, hvor viden, selvstændighed og respekt for andre er centrale fokuspunkter i pædagogikken. Den daglige morgensamling er et fint eksempel på, hvordan eleverne forberedes til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre. Her kan alle give deres besyv med, og fra eleverne er helt små, står de frem foran hele skolen og begrunder valget af en sang/video eller fortæller om en oplevelse. Der er vældig interessant at se elever ned til 1. klasse fremføre og begrunde deres valg. De allermindste må stå på en trappestige for at blive set i den store forsamling. Ligeledes synger man morgensang hver dag og beder Fadervor. Hver fredag er mikrofonen åben for alle børn uanset alder. På den måde vænnes børnene til, at alles meninger har ligeværd og skal respekteres. Morgensamlingen var meget savnet under nedlukningerne ifm corona.

 

13. Udvikler og styrker skolen elevernes demokratiske dannelse?

Ja

13.1 Uddybning

Både i undervisningen i de enkelte fag og på skolens talrige temadage og ved fællesarrangementer inviteres eleverne til at ytre sig og til aktivt at deltage i debatter og beslutningsprocesser. Et meget konkret eksempel på aktiv deltagelse er lejrskolen på FDFs friluftscenter "Sletten" ved Himmelbjerget. Hvert fjerde år drager alle elever og ansatte, i alt godt  700 personer, på en fire dages lejrskole, hvor de små elever sover i hytter, medens de større sover i telte. Her laves lege og konkurrencer på tværs af alder og klasser, og der afholdes "olympiske lege", hvor alle hold sammensættes på tværs af alder, klasser og køn.

14. Udvikler og styrker skolen elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder?

Ja

14.1 Uddybning

MUN (Model United Nation er den officielle betegnelse) foregår over tre dage på tværs af afdelingerne, dvs. 8. - 9. klasse samt S8-S11. Det er en slags mini FN-topmøde, hvor eleverne lærer at lave FN-arbejde. Eleverne inddeles i grupper, og hver gruppe vælger et medlemsland, hvis interesser og synspunkter de skal repræsentere. Opgaven er derefter at finde ud af, hvordan man lobbyer for en sag i en international organisation; eksempelvis for afskaffelse af fossilt brændstof, eller fordi man ønsker at sætte fokus på børnesoldater. Emnedagene slutter med en generalforsamling som i det virkelige FN, og her kommer de enkelte landes forslag til afstemning, og man vinder eller taber sin sag. Det er meget motiverende for eleverne at lære om international politik på et meget konkret niveau. Læs mere om Model United Nations på www.danmun.dk

15. Benytter skolen kønsopdelte aktiviteter i undervisningen?

Nej

15.1 Uddybning

Eleverne giver udtryk for, at de aldrig selv har oplevet, eller hørt om andre, som blev diskrimineret på grund af køn, nationalitet eller etnicitet.

16. Arbejder skolen løbende med at sikre kønsligestilling på skolen?

Ja

16.1 Uddybning

Som tilsynsførende kan jeg konstatere, at der hersker en stor diversitet på skolen, både blandt elever og ansatte. Den danske og især den internationale afdeling rummer elever fra mange forskellige lande, mange forskellige sprog, etnicitet og trosforhold. Eleverne giver selv udtryk for, at de aldrig selv har oplevet, eller hørt om andre, som blev diskrimineret på grund af køn, nationalitet eller etnicitet.

17. Har skolens elever dannet elevråd eller varetager eleverne på anden demokratisk måde deres fælles interesser vedrørende skolen?

Ja

17.1 Uddybning

Skolen har to elevråd, et med en repræsentanter fra 1. - 5. klasse, og et med en repræsentanter fra 6. - 9/10. klasse. Elevrådet forestår i normale skoleår en skolefest og et julearrangement, og de har givet fine input til renovering af skolegården. Elevrådet har ligeledes taget initiativ til et projekt med genbrug af papir. I de seneste to skoleår har aktiviteten været begrænset af nedlukningerne.

19. Har skolen en praksis, der understøtter, at de ansatte efterlever deres skærpede underretningspligt, fx ved at have beskrevne procedurer?

Undervisningsministeriets vejledning om underretningspligten - til ansatte på fri–og privatskoler og efterskoler er blevet drøftet på møder i skolens pædagogiske råd. Der linkes til vejledningen i skolens personalehåndbog. Skolen har et udmærket samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Odense Kommune, som yder bistand ved indberetninger.

20. Sikrer skolen, at de ansatte ved, at den skærpede underretningspligt er personlig?

Både i den danske og den internationale afdeling er der stort fokus på lærernes personlige ansvar i forbindelse med den skærpede underretningspligt. Alle nyansatte lærere informeres individuelt på møder og skriftligt om underretningspligten.

21. Donationer: Har skolen i det foregående regnskabsår modtaget en eller flere donationer som tilsammen overstiger 20.000 kr. eksklusive moms fra samme donator?

Nej

22. Tilsynets sammenfatning

Deltagelse i morgensamlingen med næsten alle skolens elever er det sted, hvor man samlet set får det stærkeste blik ind i Henriette Hørlücks Skoles særlige etos. Først er der morgensang og Fadervor, og derefter har elever på skift forberedt et indslag. Her kan enhver elev komme til orde, og man lærer at stå op foran hele skolen og fortælle om hvad der optager en. Det er mit sidste år som tilsynsførende på skolen, og som alle andre, der får nærmere kendskab til skolen, har den gjort et uudsletteligt indtryk. Ikke på grund af en speciel pædagogik, eller fordi den er særlig avanceret i metoder og udtryk. Det helt særegne for skolen er derimod ledelsens, de ansattes, elevernes nysgerrighed, livsglæde, åbenhed, lysten til at prøve noget anderledes, samtidig med at de grundlæggende.

 

pædagogiske og humane værdier er støbt i de gamle mursten. Det har været en stor oplevelse for mig at følge skolen gennem 6 år som tilsynsførende, og jeg ønsker den al muligt held og lykke fremover.