Kære forældre
Vi vil rigtig meget på skolen: Afprøve nye idéer, introducere nye tilbud til børnene, forny og frem for alt gøre det meste lidt bedre hvert år. Det kræver, at vi er flere til at føre dem ud i livet, og derfor har vi udvidet ledelsesgruppen, så den nu består af Maria Bøttiger, Katrine Askholm Albirk, Lisa Reed, Cathy Andersen og Chris Allo som afdelingsledere, Johanne som er Head of School på OIS og Stine Malling Vårdal som daglig leder af HHSkole. Jeg er selvfølgelig fortsat skoleleder. Samlet skal vi sikre, at gode idéer ikke ender på hylden, men kommer ud at leve.
Et af årets mere synlige tiltag var indførelsen af en hensigtserklæring mellem forældre, elever og skoler i forhold til at udskyde skolebørns debut på sociale medier til de er fyldt 13 år.
Ideen opstod i forbindelse med newyorker-psykologen prof. Jonathan Haidts bog ”Den ængstelige generation”, som påpegede sammenhængen mellem sociale medier (SoMe) og mistrivsel – i særdeleshed blandt børn. Siden bogen udkom sidste år, er diskussionen kommet op i gear, og Trivselskommissionen fulgte i foråret op med en rapport, der bl.a. andet anbefaler en udskydelse af børns smartphone-debut, til de er fyldt 13 år.
Vi var naturligvis lidt spændte på reaktionen, men kan nu konstatere, at vi kun har fået positive tilkendegivelser fra forældrene. Og mange. Stort set alle forældre med børn op til 3. klasse har givet deres samtykke, mens opbakningen af forståelige årsager var knapt så massiv fra 4. til 7. klasse, hvor mange allerede har givet deres børn adgang til diverse apps. Vi håber, at initiativet giver jer forældre et rygstød, når I skal forhandle SoMe-aftaler med jeres børn.
Først og fremmest håber vi med tiltaget at minimere de undertiden triste episoder, der kan følge i kølvandet af at mødes på sociale medier uden mor og fars vidende.
Tiltaget fik en del opmærksomhed i medierne, og vi er blevet kontaktet af adskillige skoler og skolebestyrelser rundt omkring i landet, der også vil i gang med tilsvarende tiltag.
Det er ingen overraskelse, at skærme fylder (for) meget i børns liv. International forskning har flere gange i løbet af dette år fastslået, at kort pluklæsning uden en større sammenhæng udfordrer både børns og voksnes evne til at fastholde koncentrationen og fordybe sig.
På samme måde som mange træner kroppen, kan man argumentere for, at hjernen også har brug for træning. En oplagt mulighed er læsning. At øve sig i at forstå og skabe mening og sammenhænge ud af en tekst er god og vigtig træning for hjernen. Vi udvikler det, som den kognitive neuroforsker Maryanne Wolf kalder ”dybe læseprocesser”, der danner nye neurale forbindelser og optræner områder i hjernen, så vi bliver i stand til at tænke mere komplekst og nuanceret. ”Dybdelæsning er vores kilde til indsigt og nytænkning”, skriver hun. ”Måske burde læsning af mindst 20 sider i en bog være de nye 10.000 daglige skridt – den grundlæggende aktivitet for at opretholde en god kognitiv form.”
Dette er en del af baggrunden for, at vi i år har øget fokus på bøger og læsning: Faste læseperioder i løbet af ugen, læsedage og boguger med fokus på læseglæde, World Book Day, hvor børnene fokuserer på personer og helte fra de bøger, de læser, og sidst men ikke mindst elevernes anbefaling af bøger til vores morgensang. Et af de positive resultater er, at tre piger i 6.B har oprettet en læseklub, hvor bognørder mødes hver torsdag og taler om bøger på skolens bibliotek. Fantastisk initiativ!
Når vi nu taler om vigtigheden af at fodre og træne hjernen, er det umuligt at komme uden om kunstig intelligens. AI har allerede gjort sit indtog i skolen, og vi vil vove den påstand, at teknologien fylder mere i en hel del elevers hverdag, end den gør på mange arbejdspladser. Spørgsmålet er naturligvis ikke, om vi skal sige ja eller nej til AI. Spørgsmålet er, hvordan vi lærer eleverne at bruge teknologien ansvarligt og kritisk. Det samme gælder os voksne.
De kommende år kommer til at stå i AI’ens tegn. Vores opgave bliver at finde balancen mellem at bruge AI som en værdifuld inspirations‑ og læringskilde og samtidig sikre, at eleverne fortsat træner deres egne færdigheder ved selv at undersøge, tænke, skrive, regne og formidle.
Hvor vi tidligere var opmærksomme på kopiering fra internettet, skal vi nu være opmærksomme på, om det, eleverne afleverer og præsenterer, også er blevet til reel viden og forståelse. Har de arbejdet med stoffet og gjort det til deres eget, eller afleverer de en syntetisk tekst genereret af AI?
Derfor skal vi have fokus på at bruge AI som læringsstøtte og på at lære eleverne at forholde sig kritisk til de svar, teknologien giver. AI kan være både hjælpsom og overbevisende, men den kan også tage fejl. For at kunne vurdere kvaliteten af et AI‑svar kræver det, at man selv har viden om emnet. De elever, der lærer at bruge AI klogt, kritisk og ansvarligt, vil få et stærkt redskab til læring. Derfor bliver vores vigtigste opgave ikke at begrænse AI mest muligt, men at lære eleverne at bruge teknologien på en måde, der styrker deres faglige udvikling, selvstændighed og dømmekraft.
Sidste år indledte vi et samarbejde med Center for Kvantematematik på SDU’s IMADA (Institut for Matematik og Datalogi). Rigtig mange i 8., 9. og S9–11 meldte sig og deltog i 10 uger i efteråret/vinteren på SDU, hvor de blev undervist af internationale forskere på engelsk.
Forløbet blev afsluttet med en forelæsning på Niels Bohr Instituttet i København.
Strategien bag samarbejdet er at skærpe elevernes appetit på matematik således, at de efter gymnasiet får lyst til at fortsætte med matematikken – allerhelst med kvantematematikken, som er grundlaget for fremtidens supercomputere. Dette er et område, hvor SDU sammen med få andre universiteter i verden er i front. Derfor har IMADA foreslået, at vi gentager succesen i 2026‑27, hvilket vi er taknemmelige for.
Undervisningsministeriet har nu – desværre – droppet den obligatoriske mundtlige eksamen i engelsk og udtræk til skriftlig engelsk. Det betyder, at engelsk bliver et tilfældigt udtræksfag.
Efter vores opfattelse er det en uheldig udvikling, at flere og flere obligatoriske eksamener afskaffes. Argumentationen er bl.a., at man skal skåne unge mennesker for prøver.
Vi mener, det er at gøre eleverne en bjørnetjeneste, da de bl.a. i gymnasiet vil blive udsat for utallige prøver. Har de ikke haft mulighed for at træne i grundskolen, risikerer mange unge at gå ned med flaget i gymnasiet.
Da vores elever historisk set har været særdeles stærke i engelsk, indfører vi derfor et alternativ til FP9 (prøverne i 9. klasse), nemlig en international Cambridge-prøve i 9. klasse, som enten udløser et IGCSE-certifikat fra Cambridge International Education i Second Language English eller - for de elever der vælger international engelsk - First Language English IGCSE-certifikat.
IGCSE (International Certificate of Secondary Education) er den mest udbredte internationale kvalifikation for 14-16-årige.
Det betyder, at elever, der går ud af 9. klasse, nu vil have både det franske DELF-diplom (Institut Français), Goethe-Zertifikat (Goethe-Institut) og Cambridge-certificering. Alle er adgangsgivende til de respektive landes uddannelsesinstitutioner.
En af vores tidligere elever, Søren Christensen, som til stor sorg for os alle ikke er her længere, satte i sidste skoleår turbo på elevernes appetit på skak. Sidste år skrev jeg i spøg i sommerbrevet ”Skakklub for kommende stormester?”. Det viste sig ikke at være helt ude af trit med virkeligheden. Først vandt elever fra skolen Fynsmesterskabet i skoleskak. Derefter Danmarksmesterskabet, hvor vi var den skole, der leverede flest vindere. Udover i år at være ”Danmarksmester i skoleskak” sender vi to elever til europamesterskabet i skoleskak i Grækenland til efteråret. Vi hepper på dem!
Hver tirsdag eftermiddag forvandles skolen til en musikskole
Fællesskaber er den enkeltfaktor, som er vigtigst på en skole. Hvor der er fællesskaber, er der trivsel. Og hvor der er trivsel, er der læring.
Det gælder også mellem ældre og yngre elever. Derfor grundlagde vi sidste sommer vores ”Legepatrulje”, hvor vores 6. klasser og S7 leger med de mindre klasser i frikvartererne. De hjælper med at inspirere til nye lege, bringer børn fra forskellige klasser sammen og – ikke mindst – skaber kontakt mellem de store 6. klasser og børnene fra de mindre klasser. Det er godt for de mindre, fordi de spejler sig i de større elever. Og det er godt for de store, som lærer at tage hensyn til de mindre og at sætte sig ind i, hvilke ønsker og interesser andre har.
Det seneste år har elevrådet været langt mere aktivt og opsøgende, end vi tidligere har oplevet. Første ønske var nye spejle på alle toiletter. Derefter kom en delegation af piger på kontoret og præsenterede en gennemtænkt plan til, hvordan man gør det hyggeligere på toiletterne. Udover at det naturligvis skal være appetitligt på et toilet, vil de nu stå i spidsen for at pynte op med hylder, planter, plakater, duftpinde og måske fuglefløjt. Den grundlæggende renovering af vores toiletter er ved at være tilendebragt – næste fase bliver at hyggeliggøre besøgene. Hvordan drengene ønsker deres toiletter, finder vi sikkert ud af senere på året.
Senere på året kom et andet udvalg fra elevrådet med en gennemarbejdet plan for, hvordan vi kan gøre legepladserne sjovere og brugbar for alle aldersgrupper. Det går vi i gang med efter sommerferien.
Som nævnt på nogle af vores forældremøder har vi de seneste år arbejdet med de såkaldte MetaSkills.
MetaSkills kan oversættes med de brede, tværgående kompetencer, der gør mennesker i stand til at lære, samarbejde, skabe og tilpasse sig – uanset fag. Man kan beskrive dem som de grundlæggende mentale muskler, der ligger under al faglig læring.
De tre overordnede kategorier i MetaSkills er:
1) Selvledelse (dvs. vedholdenhed, fokus, selvstændighed, evnen til at kunne planlægge og til at kunne håndtere fejl og frustrationer).
2) Kreativitet (dvs. evnen til at eksperimentere, skabe nye idéer og løsninger, og ikke mindst at lære at se muligheder i stedet for begrænsninger).
3) Samarbejde (dvs. evnen til at arbejde godt sammen med andre, at kunne kommunikere, lytte, finde roller og at kunne give og modtage feedback).
MetaSkills kan ikke indføres fra den ene dag til den anden, men vi bestræber os på bl.a. at lade MetaSkills være vores udgangspunkt og inspiration, når vi mødes med jer til forældremøderne og taler om jeres børn. Er et barn bevidst om MetaSkills, er det ofte godt rustet til de mange udfordringer, man møder i tilværelsen.
I år deltog skolen for første gang i Projekt EDISON, som er finansieret af Fonden for Entreprenørskab.
EDISON er et landsdækkende, tværfagligt undervisningsforløb og opfinderkonkurrence for 6.–7. klasse. Her arbejdede vores 7. klasser med problemstillinger fra deres egen hverdag – og de gik videre til finalen. Gennem en struktureret idéproces mundede opgaverne ud i en præsentation af prototyper og idéer for et større publikum. For vores elevers vedkommende gjaldt det emnet ”Din og min by i bevægelse”.
Forløbet kombinerer entreprenørskab, opfindelser og teknologi og er i familie med STEAM (Science, Technology, Engineering, Arts og Mathematics), som også er et af de seneste års tværfaglige fokusområder på skolen. Se gerne mere om vores projekt på videoen her: https://edison.ffefonden.dk
P6 deltog i foråret i det landsdækkende ”Iværksættermissionen” som organiseres af Fonden for Entreprenørskab.
Iværksættermissionen er et program for 4.-5. klasser, hvor eleverne på bare 5 dage, sammenhængende eller fordelt over 15-20 lektioner, går fra at blive introduceret til iværksætteri og generelle økonomiske begreber, til at udvikle egen forretningsidé og føre den ud i livet.
P6 (svarende til 5. klasse) blev vinder af dén af de tre kategorier, der hedder ”Samarbejde”, som
– synes vi – er den mest ærefulde kategori. Vores elever vandt pga. evnen til at udvikle, ændre undervejs og at tale godt sammen.
I nogle år har vi bemærket, at mange af de elever, der er for store til SFO, har behov for aktiviteter sammen med deres venner efter skoletid. Derfor introducerer vi nu Klub+ for 5. klasserne og P6. Klub+ er åben på tirsdage og torsdage, og vi arbejder på højtryk for at have et varieret og spændende indhold på plads til åbningen efter sommerferien.
Foråret er fyldt med traditioner, bl.a. forårsudstillingen og forårskoncerterne, som efter vores mening bliver bedre og bedre år for år. Vi mindes ikke at have hørt eleverne spille eller synge så godt sammen som i år.
Forårsudstillingen blev i år besøgt af formanden for billedkunstlærerne på Fyn. Hun var så betaget af elevernes arbejder, at hun spurgte, om foreningen måtte lave en udflugt til skolen til forårsudstillingen næste år. Hun mente, at udstillingen burde være en reference og inspiration for alle billedkunstlærere for, hvordan man kan organisere en forårsudstilling, når den er bedst.
Vi glæder os allerede til besøget i 2027.
Vinteren var kølig i år. Heldigvis var vi klar til at tage imod ”Snemand Frost”, da alle vinduerne mod vest i vores udskolingsafdeling i Slotsgade blev udskiftet i efteråret. Vinduerne havde siddet i bygningen siden 1878, dvs. i næsten 150 år. De vinduer, der kunne genbruges, blev foræret til tidligere forældre på skolen, som arbejder med bevaringsværdige bygninger.
Alle vinduer mod øst er fortsat i fornem stand og kan sidde 150 år mere, hvis vi passer på dem. På trods af en kold vinter har de nye vinduer resulteret i, at vi ikke har brugt mere varme end i en gennemsnitlig, dansk vinter.
Jeg ønsker alle en rigtig god sommerferie og glæder mig til, at vi ses igen onsdag den 12. august.
Mange venlige hilsner
Henrik N. Jørgensen