Den mindste. Fyens Tidende d. 13. april 1915
"… min Fader, der var pensioneret Lærer og som havde taget Ophold i Odense, skrev til mig, at der var en Skole i Kongensgade, som jeg sikkert burde søge at faa. Opgaven forekom mig straks alt for mægtig - Konkurrencen var nemlig slem - men efter at have undersøgt Sagen, tilbød jeg dog at købe den omtalte Skole, hvis de tyve Elever, den dengang havde, ville forpligte sig til at blive. Det gjorde de, og saa blev det altsaa alvor. (…) I Begyndelsen havde jeg selvfølgelig ikke saa mange Lærere (…), men det gik hurtigt fremad og faa Aar efter maatte jeg til at søge større Lokaler. Sammen med en Søster købte jeg derfor Ejendommen Kongensgade Nr. 64 og indrettede Skolen der. Men ak - ogsaa der blev det jo efter en ny Række Aar for smaat, og jeg spekulerede længe - meget længe - over at bygge en ny Skole. Det vilde jo selvfølgelig være Idealet. Alle Mennesker raadede mig fra det, maa jeg sige, men i 1909 tog jeg alligevel Modet til mig og købte Grunden i Slotsvænget, og Arkitekt Jacobsen skabte jo denne smukke og fortrinligt indrettede Skole. Det var modigt at skride til saa stort Nyanlæg, men jeg fik det altsaa alligevel gennemført og - hvad der vel næsten er det bedste af alt - uden at skulde bede om Hjælp af nogen. Men saa har jeg vel ogsaa til gengæld Lov til at være stolt af at have givet Byen en ny og smuk Drengeskole, og dette er mig virkelig en stor Glæde." "Og Jubilæet fejres under stadig Fremgang?"
"Ja, jeg har nu 185 Elever og tør næsten ikke tage flere for Øjeblikket. Jeg skulde nemlig gerne have 10 Klasser, men har kun 8, det bliver sikkert snart nødvendigt at skride til Udvidelse, hvad der heldigvis er god Plads til paa Grunden (…).
"De kan godt," siger frøken Hørlück endelig, "begynde og slutte med at sige, at jeg føler virkelig Glæde over de Aar, der er gaaet. Det at skulde give Børn i alderen 6-10 Aar den første Lærdom, har altid staaet for mig som en stor og prægtig Opgave (…).
Frøkenen ledsager os (fra avisen) ned gennem den næsten blankpolerede Skole og viser os Lokaliteterne. Og vi kan ikke lade være med at tænke paa, om nogle af alle de mange Elever, der har siddet her - og i de gamle Skoler - vil glemme at sende deres gamle Skolebestyrerinde en taknemmelig Tanke i morgen. Det bliver sikkert ikke mange!"
Den mindste. Fyens Tidende d. 13. april 1915
"Hvis en hurtig Død skulde blive min Lod, er det mit Ønske som Vilje, at Frk. Anna Thiele faar Lov til at lede Skolen, indtil Exekutorerne faar Afhændelsen af Skolen helt ordnet, da hun jo maa have Ro til sit Arbejde (…).
Lærerinderne skulde gerne have hver en Erindring om mig. De er jo meget baade af Billeder, Bøger, Lyseduge og Vaser o.s.v.
Frk. Thiele skal have Maleri efter eget Ønske, den store Porcelænsdreng og Emmas store Billede.
Johanita Gedde skulde arve en eller anden Ting (…)"
Fra Henriette Hørlücks testamente
"Nu er jeg vaagnet så glad igen,
og Natten svandt rolig og stille hen.
Du himmelske Fader jeg takker dig,
at kærligt i Nat du blev hos mig.
O, følg mig i dag hvorhen jeg gaar,
saa ved jeg at intet ondt mig naar."
Frøken Hørlücks morgenvers
