Fra professor Peter Dahler-Larsens
”Kvalitetens Beskaffenhed” Syddansk Universitetsforlag
Der findes en særlig type institutioner. Henriette Hørlücks skole er en af dem. Det er en privat skole med særlige traditioner, en særlig ånd, og en udpræget faglighed. Lærerne har ikke alle gået på seminariet, men har meget varierende baggrund, gerne international. Musiklærerne kan faktisk både spille og synge på højt niveau. Og fransklærerne taler fransk. Jeg talte med en af lærerne om undervisningens tilrettelæggelse. Han sagde, at det kan lade sig gøre at holde et højt fagligt niveau, fordi lærerne selv bestemmer over undervisningen. Der er ikke kommet unødige koncepter om tværfaglige teams, elevplaner, brugerbestyrelser og evalueringer til Hørlücks. Når eleverne skal på tur til København, får de at vide, at de må bo på hotel, der ellers normalt ikke vil tage skolebørn. Men de bliver også mindet om lige at huske at opføre sig så civiliseret, at næste års elever også får lov til at bo på hotellet. Det virker fint. Hørlücks udmærker sig ved en særlig kombination af tradition, ånd, selektion, engagement og uprætentiøs seriøsitet. Alt sammen er de selvfølgelig mekanismer til fremme af en bestemt kvalitet. Men fraværet af formaliseret kvalitetsvurdering er slående. Det er ikke formelle kvalitetssystemer, der har givet Hørlück kvalitet.
