At rejse er at ...

Vi har tradition for mange skolerejser med vægt på indholdet:

Hvert 4. år tager hele skolen på en firedags lejrskole på Sletten ved Himmelbjerget og Julsø

I 0. klasse på børnene på deres første tur: To døgn i Givskud løvepark

I 5. klasse er eleverne på Bornholm i fem dage

I 6. klasse ta'r vi på teatertur til København med teater, ballet eller musik hver aften

I 7. klasse ta’r vi til Norge står på langrend. Der er også tid til bl.a. at se Vigelandsparken, det nye Munck museum og Nasjonalgalleriet i Oslo

I 8. klasse er vi på filmlejrskole på "Station Next" i København

I 9. klasse tager vi på teatertur til London med musicals, teater og koncerter hver aften

Med 5. klasse og P6 til Bornholm

Mandag den 11. september går turen til Bornholm!

Vi mødes på Odense Banegård foran biografen kl. 7.25. Vores tog kører 7.46. (Ankomst Rønne 13.50) Husk en god madpakke med frokost og eftermiddagsmad samt drikke til rejsen.

Fredag den 25. september ankommer vi til Odense Banegård kl. 12.01 godt trætte og klar til at komme hjem…

Vandrerhjemmet i Svaneke (tlf.: 56 49 62 42) bliver vores hjem i de fem dage, og herfra udgår alle vores ture på den dejlige ø:

Mandag efter vi er ankommet og er blevet installeret på værelserne, går vi på bytur i Svaneke, hvor vi skal smage røget sild, besøge Baltic Sea glass og forbi Bolsjekogeriet.

Tirsdag sejler vi - forhåbentlig - til Christiansø. Stormer det for meget, må vi finde på noget andet.

Onsdag går turen med bus først til Østerlars Kirke, så til Rytterknægten, Ekkodalen, Dueodde og Naturbornholm, som er et naturvidenskabeligt museum.

Torsdag skal vi en tur til Hammershus, hvorfra vi spadserer til Allinge-Sandvig og til Helligdomsklipperne.

Fredag er vi desværre nødt til at stå meget tidligt op for at tage hjem. (DSB betaler rejsen, så de bestemmer også tidspunktet!)

Det er vigtigt, at eleverne har en lille taske med til vores ture, så de kan bære deres mad og drikke, som vi får på vandrerhjemmet. Herudover skal de sørge for ting som: overtøj, regntøj, fornuftigt fodtøj, tøj – både til varmt og koldt vejr – toiletsager (ikke håndklæder), små spil og lommepenge (maks. 250 kr.). Vi skal hverken tænke på soveposer eller sengelinned – de har det hele på vandrerhjemmet!

Vi glæder os meget til at komme på tur sammen med jeres børn!

 

 

En tur til koncert i Tivoli...

6. klasse + S7 på teatertur til København

Mandag d. 12. november mødes vi på Odense Banegård Center ved billetsalget kl. 8.35. Toget kører kl. 8.54. Derefter venter København med et program, der ikke er for folk med svage hjerter. Efter et par timers afslapning i toget bryder det løs: Ved 11.00-tiden indlogeres vi på skolens stamhotel "Absalon". Vi har været gæster på hotellet i mange år og er kendt for vores hensynsfulde elever. Så kendt, at de altid gør lidt ekstra for os. Vi er f.eks. den eneste skole, der får rigtige luksusværelser – og ikke skoleværelser. Hotellet er nyrenoveret og har fået mange 1. pladser i sin kategori. De har lovet os nye flotte 2-3 og 4-mands værelser. Adressen er:

Absalon Hotel

Helgolandsgade 15

1653 København V

tlf. 33 24 22 11

Når vi har afleveret vores bagage, drager vi ud i byen og går ad snævre gader forbi Christiansborg og Børsen over Knippels Bro til Christianshavn og Christianskirken, hvor den meget veltalende præst Flemming Pless tager imod. Derefter op i Vor Frelser Kirkes snoede tårn, videre til Operaen og med vandbussen hjem forbi Amalienborg, Holmen og Nyhavn, hvor vi går i land.

Kl. 17.45 tager vi ud og spiser og går derefter til Tycho Brahe Planetariet kl 19.00. Her skal vi skal se ”Liv i universet. Jagten på liv i rummet” i det kæmpestore IMAX-format. Vi skal på rundtur i universet. Til Mars, Jupiter, Saturn med sine ismåner og videre ud gennem solsystemet til universets yderste grænse.

Tirsdag d. 13. november. Vi begynder med morgenmad i hotellets restaurant, hvor der er tag-selv-bord med alt, hvad mave og øje kan begære. Afsted fra hotellet kl. 9.00. Kl. 10.00 skal vi være på Experimentariet, som lige er blevet genåbnet efter en kæmpe om- og tilbygning.

Senere lægger vi vejen forbi Glyptoteket, hvor vi skal se mumier og gravskatte fra Ægypten.

Kl. 17.45 spiser vi kinesisk og går derefter til Betty Nansens Teater, hvor vi skal se og høre Susanne Biers ”Efter Brylluppet” iscenesat af Peter Langdal og med sange og musik af Tim Christensen, Mads Langer, Peter Sommer, Anne Linnet, Sys Bjerre, Eran DD og Peter A. G.

Onsdag d. 14. november. Efter morgenmaden afsted fra hotellet kl. 9.15 mod Storm P. Museet, hvor vi skal have et billigt grin: Entré: 1 krone!

Ved 12-tiden tager vi S-toget mod Ishøj, hvor vi skal opleve to meget aktuelle og omtalte udstillinger kl. 13.00. Først skal vi med vores guide rundt på udstillingen ”My Music” som er en blanding af musik, musikvideoer, malerier og fotos. Derefter ser vi særudstillingen med den provokerende kunstmaler Michael Kvium. Smukt på den grimme måde.

Kl. 17.45 spiser vi vegetarisk og tager derefter til Glassalen i Tivoli, hvor vi skal se årets ”Crazy Christmas Cabaret”. London Toast Theatre opfører “PlanetTrump – The Farce Awakens”. Her er en præsentation:In a Galaxy far too close for comfort, a huge orange planet threatens to destroy the known universe…. or not!
Could this be a FAKE phenomenon?

Vivienne McKee & Co. take you to the edge of sanity and beyond with the 35th Crazy Christmas Show. Seriously silly satire, pithy parody and toe-tapping tunes plus a thrilling voyage launching you from your seats into space and across the cosmos give this show nothing less than a 500 Star rating! Prepare for a bumpy ride as…. THE FARCE AWAKENS!”Det hele foregår på engelsk – og er temmelig frækt. En stor del af publikum er stamgæster og ved nøjagtig, hvad de skal sige, råbe og gøre hvornår. Alle er flade af grin.

Torsdag d. 15. november. Efter morgenmaden slår Rosenborg slot dørene op for os kl. 10.00. Slottet var Christian den 4.’s sommerhus, hvor vi udover kronjuvelerne også skal kaste et blik på Danmarks første toilet, ”Hemmeligheden”, specielt indrettet til Christian den 4. Herefter går det til Regensen (Danmarks ældste kollegium) og op i Rundetårns spiral. Kl. ca. 13.00 skal vi på strøgtur på egen hånd. Men husk: Kun på gågaderne og altid mindst to og to.

Når vi har indtaget en større tyrkisk middag kl. 17.45, går vi til Det Ny Teater, hvor vi kl. 19.30 skal se og høre den anmelderroste Irvin Berlin-musical ”Annie get your Gun”.

Fredag d. 16. november. Ak, sidste dag. Når vi har pakket, går vi til Hovedbanen og springer på toget mod Odense:

Afgang København H.: Kl. 10.31

Ankomst Odense: Kl. 12.05

Københavner-turen kommer til at koste kr. 3.470,- som vi beder jeres forældre om at indbetale på girokortet, vi sender pr. mail.

Vi glæder os temmelig meget!

Lisa Reid, Jesper Bøttiger, Rune Hanghøi Jespersen og Henrik Jørgensen

Tider:

Vækning: 7.45

Morgenmad: 8.15

Foran hotel: 9.00

HUSK!

  • Sygesikringsbevis
  • God madpakke og drikkelse til frokosten første dag
  • Gode travesko (vi skal gå temmelig langt den første dag)
  • Varm påklædning
  • Kort, skak og andre spil, når vi skal hygge os. For en sikkerheds skyld: Efterlad ikke penge og smykker på værelserne
  • NB: Ingen computere og højttalere

Lommepenge: Max. 400 kroner.

Samlet pris 3.470,-

 

 

test of imagetext

7. klasse og S8 ta'r til Norge i marts

Fredag d. 15. marts - mødetid kl. 10.35

Vi mødes på Odense Banegård Center ved Nordisk Films Biografer kl. 10.35. toget afgår kl. 10.56. Når vi ankommer til Østerport Station, går vi til Oslo-båden Pearl of Scandinavia, der lægger fra kaj kl. 15.00 og bringer os op gennem Øresund. Inden vi forsvinder ud i Kattegat, får vi et glimt af Kronborg på den ene side og Sveriges kyst på den anden.

 

Lørdag d. 16. marts:  

Efter den imponerende sejltur mellem fjelde op gennem Oslo-fjorden ankommer vi til den norske hovedstad kl. 10.00. Her bliver vi hentet af en bus, som bringer os på en sightseeing rundt i Oslo - inkl. det nyåbnede Nesjonalmuseum og Vigelandsparken. Undervejs stopper vi ved et cafeteria for at spise.

Ved 13.00-tiden: Afgang til fjeldet, hvor vi regner med at være fremme på Ruten Fjellstue sen eftermiddag. Her har skolen været i over 40 år, og værtsfamilien glæder sig altid til at se os. Nogle af gæsterne får givetvis et mindre slagtilfælde, når de ser over 70 elever plus lærere vælte ind på hotellet. Men det plejer altid at ende med, at de glæder sig over, at der er liv og hensynsfulde elever på stedet. (Nogle familier har sågar bedt om at få værelser på hotellet, når skolen er på besøg). Om morgenen næste dag får vi ski og støvler udleveret.

 

Husk spil, kort, bøger, bordtennisbats/-bolde... og badetøj

Både dage og aftener er paradisiske på Ruten Fjellstue: Masser af god mad, rigelig med motion og frisk luft om dagen, og naturlig sult, træthed og ømme muskler om aftenen. Når vi har spist aftensmad, hygger vi os i pejsestuen, hvor der er tændt op. Husk at tage bøger, blade, skak, kort og andre spil med. Vi afholder en stor bordtennisturnering og de, der kan li' bordtennis, må gerne tage bats og bolde med, hvis de deler med os andre. Ruten Fjellstue har noget, man kalder en badestampe. Den står i sneen under den åbne himmel - derudover siger vi ikke mere. Det skulle da lige være, at man skal bruge badetøj, og at man skal have stor lyst til rulle sig i sne ved nattetid.

En af dagene bliver vi – hvis vejret tillader det – transporteret ned i Espedalen, hvor vi skal en tur i ”Helvete” som er kæmpegryder, der blev formet af smeltevand under sidste istid for 10.000 år siden. Når vi er kommet helt ned i bunden efter nedtur med reb om maven, kan vi se op på fænomenale formationer af fuldstændig krystalklar is.

 

Døgnets vigtigste tidspunkter på Ruten Fjellstue:

Morgenmad:

Fra kl. 8.30 til kl. 10.00

Lunch (frokost):

Fra kl. 13.30 til kl. 14.30

Aftensmad: Kl. 18.30 

Torsdag d. 21. marts: Ak, så skal vi hjem! Bussen henter os på fjeldet kl. 8.00 og afleverer os ved Crown of Scandinavia i Oslo, hvor vi lægger fra kaj kl. 15.00.

Fredag d. 22. marts hjemkomst til Odense kl. 13.40: 10.00 ankommer vi til København, hvor vi tager S-toget mod Kbh. H. og videre herfra, så vi er hjemme i Odense kl. 13.04 styrkede i såvel krop som sjæl - og forhåbentlig lidt mindre blege, end da vi drog af sted.

 

HUSK: 

§ Madpakke til første dag

§ Pas (eller anden offentlig legitimation med billede – udenlandske statsborgere dog altid pas)

§ Det blå sygesikringsbevis (husk at bestille det i forvejen på borger.dk)

§ Bøger, blade, spil og evt. bordtennisbats og -bolde (vi afholder en stor bordtennisturnering)

§ Solbeskyttelsescreme

§ Lille rygsæk til vand, chokolade etc.

§ Flaske til drikkelse når vi skal på lange ture (en ½ l. sodavandsflaske er fin)

§ Kortspil, skak osv. til om aftenen

§ Badetøj til Ruten Fjellstue, hvor der venter en lille overraskelse

§ Lange underbukser og lang undertrøje (fås billigt i H&M eller Bilka)

§ Sweater (én er nok)

§ Ski- eller termobukser + vindtæt jakke (ikke for varmt tøj, da det virkelig giver motion og varme at stå på langrend)

§ Bukser (ét par er nok)

§ Ét par skisokker

§ Ét par sko eller støvler (dem du har på – skistøvler udleveres på hotellet)

§ Hue/pandebånd

§ Solbriller

§ Vanter/handsker

Lommepenge: allerhøjst 400 kroner: Der er ikke meget at købe på hotellet ud over sodavand, der koster 30 kroner! Der er dog én undtagelse: De, der vil på slalombakken på nabohotellet en enkelt formiddag, kan tage ekstra penge med til det. Det koster dog ca. 400,- danske kroner at leje støvler/ski en halv dag inkl. et liftkort. Bakken kan dog slet ikke sammenlignes med det, man finder sydpå i Alperne.

Pris alt inkl.: 5.015,-

NB: I behøver ikke veksle penge hjemmefra, da hotellet tager danske kroner (1:1)

8. klasse på filmlejrskolen "Station Next"

Filmlejrskolen på Station Next er den "fulde pakke". I et rigtigt filmstudie, sammen med fire professionelle filmfolk kommer 8. klasserne igennem en rigtig filmproduktion. 

8. klasserne laver forberedelserne hjemme på skolen over et længere forløb ved hjælp at Station Nexts online værktøj Filmlinjen.dk. En til to uger før Filmlejrskolen får skolen besøg af deres producer, som sikrer, at eleverne er bedst muligt forberedt og at manuskriptet er klar til eksekvering.

Selve Filmlejrskolen er et fem dages internatophold, hvor eleverne bor på vandrehjemmet Belægningen, som er nabo til Station Next på det gamle Zentropa. I løbet af de fem dage producerer eleverne deres film under vejledning af fire professionelle filmfolk i verdens eneste professionelle filmstudie til unge!

Udover filmen laver eleverne mange andre mindre produktioner: fx bagom film, voxpop, trailer, fraklip, plakat og grafik til web.

Det er hårdt, det er sjovt, og det giver indsigt og blod på tanden til selv at producere film hjemme i klasserne i forbindelse med andre projekter. Frem for alt lærer eleverne at arbejde sammen i yderst pressede situationer.

test of imagetext

9. klasse og S10 på musik- og teatertur til London

 

Torsdag den 25. september mødes vi foran billetsalget på Odense Banegård Center kl. 9.40 - toget kører kl. 9.57. Check-in i Kastrup fra kl. 11.30, Terminal 2. Afgang med Norwegian (D83516) kl. 13.55 mod Gatwick, hvor vi lander kl. 14.50 lokal tid. Derefter har vi bustransfer til hotellet:

Premier Inn

11 Knaresborough Place,

London SW5 0TJRoad

Nærmeste Underground: Earl’s Court og Gloucester

Tider:

Vækkes kl. 7.30

Morgenmad 8.00-8.45

Møde foran hotel kl. 9.30

 

Når vi er kommet på plads på værelserne, samles vi foran hotellet og tager undergrunden mod centrum.

 

Om aftenen kl. 19.30 Bacchae, Olivier Theatre. Underground: Waterloo: This ain’t no classic play: The Bacchae aren’t standing on the sidelines whilst the men have all the fun. These fangirls may be a pack but they’re not animals… They are stage-storming powerhouses ready to cause chaos in Thebes.”

 

Fredag 26. september: Vi begynder dagen med en rask lille gåtur. Først til Piccadilly Circus mod Buckingham Palace ad The Mall til Trafalgar Square, videre ad Whitehall, hvor vi ser Changing of The Horse Guards kl. 11.00.  Herfra tilpremierminister Keir Starmers residens i 10 Downing Street. Så til Houses of Parliament med Big Ben, Westminster Abbey og Buckingham Palace (vagtskifte kl. 12.00). Videre tilbage til Picadilly Circus, hvor I skal spise frokost på egen hånd. I får udleveret penge til alle frokoster denne dag.

I kan spise godt og billigt på f.eks. Pret á Manger (som har Londons bedste sandwiches), Itsu (lækker og meget sund japansk fastfood), Joe & the Juice (hvis det skal være dansk). Eller - allerbilligst - ved at købe en sandwich/pizza-slice med vand på et af de utallige madsteder. Husk: Når I er i byen på egen hånd: altid mindst to og to.

Eftermiddag: Imperial War Museum med den nye Holocaust-afdeling, der bestemt ikke er for sarte sjæle. Underground: Elefant & Castle, Bakerloo eller Northern Line. 

Om aftenen kl 19.30 skal vi se, høre og opleve musicalen ”The Lion King”, som vist ikke behøver en nøjere præsentation. Et rent orgie af farver, lyd og glæde.

As the sun rises and the city reawakens, watch in awe as giraffes strut, gazelles leap and birds swoop bringing the Serengeti, and the story of Simba, to life all around you… Ingenious puppetry, stunning effects and the enchanting music by Elton John, Tim Rice and Lebo M will transport you to the heart of the African Pridelands.”

Lørdag d. 27. september: Vi begynder dagen med en tur til Camden Town med et af Londons kendte gade-/gedemarkeder. Her går I på egen hånd (dog min. to og to) og spiser frokost, når I er sultne. Herefter kører vi samlet til centrum, hvor I også får et par timer på egen hånd.

Om eftermiddagen videre til kæmpeoplevelsen Tate Modern, som for et nogle år siden blev udvidet til næsten det dobbelte. Tate Modern er Englands største museum for moderne kunst, Indrettet i gamle turbinehaller i et nedlagt kulkraftværk. En af skolens tidligere elever - Peter Land - er repræsenteret på Tate Modern! Herfra går vi til Leak Street Arches ved Waterloo, med ”The Graffiti tunnel” med bl.a. graffiti af Banksy.

Om aftenen kl. 19.30: Royal Festival Hall (Underground: Embankment).

”London Philharmonic Orchestra, Beethovens 5. pianokoncert ”The Emperor” dirigeret af Edward Gardner og Yefim Bronfman på piano, Tchaikovskys 5. symfoni samt et værk af George Benjamin”

 

Søndag d. 28. september. Efter morgenmaden skal vi med båd ad Themsen til Greenwich med bl.a. sejlskibet Cutty Sark og The Old Royal Observatory, hvor meridianen (længdegraden med standardtiden for hele verden). Her får vi bl.a. svar på, hvorfor man overhovedet har opfundet tidszoner, længdegrader og breddegrader. Bydelen Greenwich er denne dag omdannet til ét stort loppemarked.

Om eftermiddagen skal vi til Speakers Corner ved Hyde Park, hvor debattører fra alverdens religioner, politiske partier og nationer krydser klinger. Det går mere end vildt for sig, men to regler skal overholdes: Ingen fysiske slagsmål og ingen ukvemsord om kongehuset.

Om aftenen kl. 18.30 Shakespeare’s Globe ”Troilus & Cressida”. Underground: Blackfriars. ”To af Grækenlands og Trojas legender er fanget i en vanvittig krig, hvor de kæmper for ære og tapperhed. Mens et hæsblæsende slag raser omkring dem, forelsker den trojanske prins Troilus sig dybt i Cressida, og de sværger hinanden evig kærlighed… Men vent! Det er IKKE dét stykke, vi skal se. Vi springer otte år frem i tiden, og alt er gået i stå i en tilsyneladende meningsløs, udmattende konflikt uden nogen løsning i sigte. Den fabrikerede glans af krig er ved at falme i Troja, og den græske lejr er et apokalyptisk ødeland. Hvad sker der, når de helte, vi tilbeder, og de fortællinger, der driver os, ikke længere kan leve op til deres mytiske narrativer?”

 

Mandag d. 29. september.  Efter morgenmaden går turen til British Museum, der er så gigantisk, at vi kun kan nå en brøkdel. Sammen skal vi se den ægyptiske og græske samling, som er blandt verdens bedste. Derefter har I fri og kan gå på egen hånd rundt i London (som sædvanlig mindst to og to).

Om aftenen kl. 19.30: ”Mamma Mia” på Novello Theatre (Underground: Covent Garden).

”Den verdenskendte Musical om en mor, en datter og tre mulige fædre på en græsk ø-idyl, hvor alle udfolder sig til ABBA's tidløse sange”.

 

Tirsdag d. 30. september: Sidste dag – desværre. Kl. 6.00 afgang med bus fra hotellet. Kl. 8.00 check in i Gatwick. Kl. 10.00 (lokal tid) er vi på vej i luften med Norwegian (D83511). Kl. 12.50 ankommer vi til Kastrup, hvor vi tager toget 14.19 mod Odense Banegård Center. Vi ankommer til Odense kl. 15.52.

Pris i alt: 7.074,-

 

Hele skolen på lejskole

Hver 4. år lukker vi skolen i fire dage i august og drager på en fælles 4-dags lejrskole på FDFs sommerlejr ved Himmelbjerget. De mindre klasse bor i huse, mens de store overnatter i telte eller shelters i det fredede område ved Julsø. 

Dagene går hurtigt. Med leg, vandreture til Himmelbjerget, besøg på museer, morgensang, fester for de forskellige årgange, "overlevelsestur" for de ældste elever samt ikke mindst "Slettiaden" som er en kæmpe konkurrence, hvor store og små, danske og internationale børn kæmper sammen mod hinanden om de mange medaljer. Men